Flyvende start på EL & TEKNIK 2026: Imponerende standniveau og fyldte haller fra første dag

05-05-2026

EL & TEKNIK 2026 er skudt i gang med en stærk åbning i Odense Congress Center, hvor fyldte haller, høj energi og masser af faglige dialoger satte rammen for messens første dag.

Allerede fra morgenstunden strømmede besøgende til Danmarks største elfagmesse, hvor mere end 160 udstillere stod klar med løsninger, viden og ny inspiration til en branche i hastig udvikling.

Men det er særligt én ting, der har gjort indtryk på arrangørerne i år: niveauet på udstillerstandene.

– Vi vidste godt, at ambitionsniveauet var højt i år, da messen var udsolgt på standarealer allerede tidligt. Men det, vi møder i hallerne i dag, overgår alligevel vores forventninger. Standene er gennemførte, gennemtænkte og løftet til et niveau, vi ikke har set tidligere, siger Lennart Østergaard, direktør i VELTEK.

Større, højere og mere kreative stande

Interessen for EL & TEKNIK 2026 har været tårnhøj, og mange udstillere har i år valgt at skrue op for både størrelse og ambitioner.

Flere har investeret i større standarealer end tidligere, og det ses tydeligt i hallerne, hvor der er arbejdet aktivt med både højdemeter, visuelle udtryk og kreative løsninger.

– Der er virkelig blevet leget med rammerne i år. Vi ser stande, der både er større, højere og mere kreative i deres opbygning. Det er tydeligt, at udstillerne har haft en ambition om at skabe noget særligt – og det løfter hele messeoplevelsen, siger Sebastian Horst, kursus- og eventchef i Green Power Denmark.

Fra første dag fremstår messegulvet samlet og gennemarbejdet, hvor hver enkelt stand bidrager til et helhedsindtryk af en branche med høje ambitioner og stor fremdrift.

Et mødested i fuld energi

Udover de visuelle indtryk har første dag været præget af høj aktivitet og stærke faglige dialoger på tværs af branchen.

EL & TEKNIK samler hele værdikæden – fra producenter og leverandører til installatører, rådgivere og beslutningstagere – og det mærkes tydeligt i hallerne.

– Der har været en fantastisk energi fra start. Hallerne er fyldt, og der er dialoger overalt. Det er præcis det, messen kan, når den er bedst: samle branchen og skabe rammerne for både netværk, videndeling og nye samarbejder. Og i dag har vi også haft besøg af næsten 1.000 studerende, det giver et særligt fokus på fremtiden i branchen, siger Lennart Østergaard.

Messen finder sted i en tid, hvor elektrificering og energieffektivitet står højt på dagsordenen, og hvor behovet for samarbejde på tværs af branchen er større end nogensinde.

Fortsætter de næste dage

Med en stærk første dag er scenen sat for yderligere to dage med faglighed, netværk og nye løsninger.

– Med et højt niveau på standene, og med god interesse fra de mange studerende, er vi kommet stærkt fra start i dag. Vi glæder os til at byde endnu flere besøgende velkommen de kommende dage, siger Sebastian Horst.

EL & TEKNIK 2026 fortsætter frem til den 7. maj i Odense Congress Center.

 

Book din stand til EL & TEKNIK ’24

Book din stand

Firmaoplysninger

Kontaktperson

Messestand

 

 

Book din stand til EL & TEKNIK ’24!
Når formularen er udfyldt og sendt, bliver du kontaktet af Odense Congress Center med et konkret tilbud på en stand.

Kontakt venligst OCC’s salgskonsulenter, hvis du har spørgsmål eller har brug for yderligere information.

Susanne T. Jensen
Tlf.: +45 29 37 45 49
Send email

Camilla Bagge Kruse
Tlf. + 45 24 75 80 96
Send email

 

 

 

 

 

Hold dig opdateret