Det er her branchen mødes hvert andet år
12-03-2024
Hvert andet år samles el-branchens nøglespillere til El & Teknik-messen centralt i landet. Et tredages arrangement, der ikke blot danner rammerne for at vise nyheder, men i lige så høj grad skaber mulighed for at netværke, vedligeholde relationer og sikre fremtidige projekter.
Branchens Mødested
For Thomas Heide Jørgensen, Regional Marketingchef hos Niko, er El & Teknikmessen mere end blot et sted for præsentation af virksomhedens nyheder. “Vi deltager for at møde installatører, rådgivere, samarbejdspartnere og kollegaer i branchen,” siger han. “Messen giver os muligheden for at skabe relationer, vise nyheder og få leads til projekter, som skal projekteres det kommende år. Vi oplever altid, at de tre dage er super intensive. Vores team er beskæftiget med dialog og samtaler med kunder, interessenter og med de studerende.”
Jørn Falck, medejer af GN Belysning, fortæller, at El & Teknikmessen er det helt rigtige sted at være. “Det er den messe, som alle elinstallatører og el-folk kender,” udtaler han. “Det er her, man mødes hvert andet år. Det er vigtigt for os at have en masse dialoger med potentielle kunder, som måske ikke kender os, og som vi kan bearbejde efterfølgende.”
Målrettet Dialog og Fremtidige Projekter
Sinne Kold, Marketingchef hos Brødrene Dahl, ser El & Teknikmessen som en oplagt mulighed for at komme i dialog med virksomhedens målgruppe. “Det er lige vores målgruppe, vi kommer i tale med her,” forklarer hun. “Vi forventer at komme til at snakke med rigtig mange af vores gode, eksisterende kunder, men vi glæder os også til at møde en masse potentielle kunder, som måske ikke ved, hvad vi kan tilbyde inden el, klima og køl.”
Peter Harrig Nielsen, Divisionschef hos Wexøe, ser frem til at gøre sig bekendt med markedets nyeste tendenser og samtidig opfange muligheder for fremtidige projekter. “Vi forventer selvfølgelig at komme i dialog med mange af vores eksisterende kunder, og forhåbentlig ser vi også nogle nye,” siger han. “Det er vigtigt for os, at vi får samlet leads op, og komme hjem med projekter og salgsmuligheder, vi kan arbejde med efterfølgende.”
Skynd dig at sikre din plads!
El & Teknikmessen 2024 nærmer sig, og der er begrænset antal ledige standpladser tilbage til landets største elfagmesse, der løber af stablen den 14.-16. maj 2024 i Odense Congress Center. Skal du have fingrene i én af de få ledige stande, inden der er udsolgt, er du meget velkommen til at kontakte vores dygtige salgsteam hos OCC.
El & Teknik-messen er ikke kun et sted for fremvisning af de seneste produkter og teknologier, men også en oplagt mulighed for at netværke samt få erfaring og inspiration til nye forretningsmuligheder.
Vi glæder os til at åbne dørene til maj 2024!