EL & TEKNIK 2026 tager form og skaber momentum

19-11-2025

EL & TEKNIK 2026 tager form, og begejstringen mærkes i hele branchen: Inter­essen er stor, stande udvides, nye udstillere kommer til, og hallerne nærmer sig fuldt hus. EL & TEKNIK 2026 er på vej til endnu en stærk udgave, hvor vi samler branchen til tre dage fyldt med faglighed, netværk og eltekniske nyheder.

Arenaen får et løft til gavn for hele messen

Arenaen står over for spændende fornyelser i 2026 med ændringer, der styrker både det faglige niveau og flowet gennem alle haller. Med åbningen af Indgang Vest i Arenaen sikrer vi et øget og naturligt besøgsflow fra dagens start, der hurtigt spreder sig til alle 3 messehaller. Samtidig nytænker vi Street Food-området, så der skabes mere plads til udstillere på messegulvet, mens vi fortsat bevarer de uformelle, hyggelige spiseområder og gode madoplevelser.

Samtidig glæder det os, at flere store grossister er vendt tilbage til El & Teknikmessen, og Arenaen udvikler sig til et markant fagligt hotspot, hvor hele værdikæden er repræsenteret med stærkt fokus på:

  • Energioptimering og bæredygtige løsninger
  • Intelligente installationer og automation
  • Smart home og IoT
  • Klassisk installationsteknik gennem stærke komponent- og grossistaktører

I Arenaen finder du også messens to faglige scener, der på hver deres måde udfolder messens tema og sætter fokus på de vigtigste hjørner af dagsorden i branchen. De korte, præcise og inspirerende oplæg giver et hurtigt fagligt indblik i et emne, før man bevæger sig videre ud i hallerne for at dykke dybere ned i løsningerne på standene.

Interessen er stor, og der er kun få ledige kvadratmeter tilbage, hvis man ønsker at være en del af udstillerskaren i Arenaen.

Kick-off 2026: Kom godt fra start

Den 28. januar 2026 skyder vi messeforberedelserne i gang med kick-off for udstillere og fagpresse. Her får du som udstiller al den viden og de praktiske informationer, du skal bruge for at være klædt godt på til messe og få maksimalt udbytte af jeres deltagelse.

Derudover dykker vi ned i et af de vigtigste – og ofte mest undervurderede – redskaber på en messe: Det gode kropssprog. Her sætter vi fokus på, hvordan vi kommunikerer både verbalt og nonverbalt, og hvordan vi med små justeringer kan styrke vores tilstedeværelse, uanset om vi taler i telefon, holder møde eller møder de besøgende på standen.

Med indsigt i stemmebrug, gestik, øjenkontakt og nærvær får du konkrete værktøjer, der gør en reel forskel i dialogen med kunder og samarbejdspartnere. Oplægget leveres af Birgitte Dam Jensen, som med sin mangeårige erfaring i at rådgive ledere og formidlere giver dig et skarpt afsæt til at styrke din personlige gennemslagskraft.

Se dagens program her

Vi glæder os til maj 2026, hvor vi sammen løfter niveauet endnu en gang. Med engagerede udstillere, et stærkt fagligt setup og en branche i rivende udvikling skaber vi en messe, der både inspirerer, udfordrer og forbinder hele værdikæden.

Vi glæder os til at se jer – og til at løfte det momentum og den energi, som allerede præger branchen.

 

Book din stand til EL & TEKNIK ’24

Book din stand

Firmaoplysninger

Kontaktperson

Messestand

 

 

Book din stand til EL & TEKNIK ’24!
Når formularen er udfyldt og sendt, bliver du kontaktet af Odense Congress Center med et konkret tilbud på en stand.

Kontakt venligst OCC’s salgskonsulenter, hvis du har spørgsmål eller har brug for yderligere information.

Susanne T. Jensen
Tlf.: +45 29 37 45 49
Send email

Camilla Bagge Kruse
Tlf. + 45 24 75 80 96
Send email

 

 

 

 

 

Hold dig opdateret