Legat for unge eltekniske talenter 2024

VELTEK El støtter branchens unge talenter, og som medarrangør af EL & TEKNIK-messen uddeler VELTEK legatet på 15.000 kr. hvert andet år på messen som en del af studiedagen.
Branchen støtter talenterne
VELTEK El ønsker at understøtte og investere i den eltekniske branches fremtid. Derfor har sektionens bestyrelse udarbejdet et legat til det formål på 15.000 kr./årligt.
Legatet er målrettet unge talenter under uddannelse til elektriker, installatør, ingeniør eller el-teknisk handelselev, der har en idé til en elteknisk løsning eller et forretningskoncept, der for eksempel vil forbedre vores forbrug af energi, tilføre væsentlige energibesparelser i vores produkter og i samfundet, optimere opbevaring af energi eller sikre en generel bedre udnyttelse af ressourcer.
Vilkår og betingelser for modtagelse af legat
For at kunne modtage legatet, skal eleven indstilles af den pågældende uddannelsesinstitution, som vedkommende går på. I begrundelsen for indstillingen skal der især lægges vægt på, hvordan elevens idé, løsning eller forretningskoncept kan være med til at skabe forandring i den eltekniske branche.
Vær med, når vi overrækker legatet
Overrækkelsen af legatet og de 15.000 kroner sker i forlængelse af studiedagen på fagmessens første dag, tirsdag den 14. Maj 2024.
Læs mere om legatet her
