Nordtronic præsenterer stærkere ECOtech-koncept på EL & TEKNIK 2026
09-03-2026
Når EL & TEKNIK 2026 samler branchen, ser Nordtronic frem til at møde både nye og eksisterende kunder ansigt til ansigt.
– “Det vi glæder os allermest til, er selvfølgelig at møde vores kunder og vise dem, hvad vi har med,” siger Linda Hjortlund, grafisk designer hos Nordtronic.
På standen kan du møde hele holdet bag Nordtronic og få en professionel gennemgang af virksomhedens produkter. I år præsenterer de et bredere og stærkere udvalg af deres ECOtech-koncept, som blev introduceret på EL & TEKNIK i 2024 – samtidig med at velkendte klassikere også er med.
Nordtronic arbejder løbende med at optimere produkterne med fokus på energieffektivisering og nem installation.
– “Vores primære fokus er easy install, så vi sikrer installatøren en nem og hurtig installation,” forklarer Linda Hjortlund.
For Nordtronic er messen en vigtig platform, fordi det er her, de møder dem, der bruger produkterne i hverdagen.
– “EL & TEKNIK er Danmarks største samlingspunkt for fagfolk. Det er den bedste måde at komme i kontakt med vores kunder, og vi bruger deres feedback til at udvikle vores produkter, så det bliver nemt for dem,” siger hun.
Nordtronic inviterer derfor til dialog, produktgennemgang og faglig sparring på standen, når branchen samles i Odense.
Vi ses på EL & TEKNIK 2026.
