Schneider Electric: EL & TEKNIK er stedet, hvor branchen mødes
26-03-2026
Når EL & TEKNIK 2026 samler elbranchen i Odense, ser Schneider Electric frem til at være en aktiv del af branchens fælles mødested for fagfolk, løsninger og dialog.
For Schneider Electric handler messen i høj grad om at komme tættere på dig, som arbejder med løsningerne i hverdagen.
– “Det jeg glæder mig mest til, er at mødes med elektrikerne. Vi vil gerne høre om deres hverdag og forstå, hvordan vi kan gøre det bedre,” fortæller Anca Galinescu-Almiray, Vice President – Distribution & Electricians.
Fokus på hverdagen i branchen
På standen inviterer Schneider Electric til dialog med fokus på de udfordringer, der præger elektrikernes hverdag. Her kan du møde specialister, stille spørgsmål og få konkrete svar på både aktuelle problemstillinger og på de krav, der følger med en branche i konstant udvikling.
Tempoet i hverdagen er højt, og nye lovkrav, produkter og dokumentationskrav stiller løbende nye og højere krav til fagfolkene. Samtidig er der behov for at tiltrække flere elektrikere til faget, da de spiller en central rolle i den grønne omstilling og elektrificeringen af Danmark.
Nyheder på standen
Schneider Electric har flere nyheder med til messen. Blandt andet kan du opleve LK One, en ny afbryderserie med fokus på design og nem installation.
Du kan også kigge nærmere på en ny og forbedret forfradåse, som er udviklet med henblik på at gøre installationen hurtigere og mere enkel. Schneider har også lovet at løfte sløret for et helt nyt produkt, som lanceres på messen.
Fælles for løsningerne er fokus på at gøre arbejdet lettere for elektrikeren uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Viden, support og løsninger
Ud over produkter arbejder Schneider Electric med at understøtte dig som fagperson gennem rådgivning, viden og faglig support.
Målet er at levere løsninger, der er nemme og hurtige at installere, og samtidig sikre høj kvalitet og tryghed i arbejdet.
Et sted for dialog og indsigt
Ifølge Anca Galinescu-Almiray er EL & TEKNIK det oplagte sted at få indsigt i branchens udvikling.
– “Det er her, man deler løsninger og erfaringer – og får en god dag med kollegaer og samarbejdspartnere,” siger hun.
Hendes bedste råd til dig som besøgende er at være nysgerrig, stille spørgsmål og gå på opdagelse i de mange løsninger på messen. Så vil du gå klogere hjem, end du tog afsted.
EL & TEKNIK 2026 finder sted den 5.–7. maj i Odense Congress Center, hvor Schneider Electric står klar til at byde både nye og kendte ansigter velkommen.
Book din gratis adgangsbillet lige her.
